Døbefonten
Døbefonten er ligeledes fra middelalderen. Den tilhører Houlbjerg-gruppen, som menes at være hugget af samme mester. Houlbjerg-gruppens døbefonte står i Houlbjerg, Hvorslev, Vellev, Sall, Virring, Essenbæk og Gerning kirker. En gammel overlevering siger, at kunstneren var en munk i Tvilum Kloster.
Messingdåbsfadet er fra 1618 og kaldes et Nürnberg-fad. Det var Chr. IV, der forbød neddykning af børnene og indførte overøsning ved barnedåben.


